I motsetning til han hadde vi eit kart aa foelgje. Heldigvis, daa Daniel som foerstegongssjaafoer hadde nok med aa halde pidda paa dei humpete landevegane.
Vi har sett dei foer, i historierboekene fraa skulen. Desse kjempestatuane, med namnet Moai. Men det aa faa sjaa dei med eigne auge, paa oeya (Rapa Nui) der dei hoeyrer heime, var ti gongar toeffare!
Midt ute i havgapet stod dei der. Enorme og smaaskumle. Staande paa rekke og rad. Eller liggande i fjellsida, 600 stk, paa opptil 21 meter.
Vi kan vel seie det slik at vi var rimeleg glade for at dei er laga av stein og ikkje kan rikke seg ein millimeter. Sjoelv om legenda skal ha det til at Moai'ane gjekk til plassane sine paa signal fraa presten.
Det er ikkje berre berre aa kome seg til ei lita oey som ligg 3515 kilometer, eller 6 timar i fly, fraa fastlandet Chile. Men heldigvis blei dei dyre utbelingane og Lisa sitt slit med aa overtale Daniel, beloenna med heidundrandes hygge!
Dagane vi tilbragte paa Rapa Nui er definitivt nokre av dei mest minnerike fraa heile turen.
Visste ikke du hadde lappen for scooter - forøvrig var det vel ikke så mye trafikk der.
SvarSlettDåkke e so skjønne i lag atte. :)
SvarSlettKlems frå storesysta